Høj kvalitet. Dansk design. Pålidelig. Ergonomisk.
Vi skaber modulerbare løsninger til dine behov
I HEKA har vi størrelsen til at lytte og agiliteten til at levere løsninger med udgangspunkt i den enkelte klinik og dine ønsker. Vores unitter er modulerbare, og det betyder, at du frit kan vælge den løsning, der passer bedst til netop dit arbejdsbehov.
Vi mener, at fuld valgfrihed giver dig muligheden for at sammensætte det bedste arbejdsredskab til din hverdag i klinikken.
Behandlingsenheden er kernen i dit arbejdsrum. Derfor er vores unitter eksempelvis mindre end gennemsnittet, hvilket giver dig større frihed til at indrette din klinik optimalt og ergonomisk korrekt – og samtidig have flere unitter på færre kvadratmeter til gavn for forretningen.
Heka S+
Fra én generation til den næste – det gør os stolte, når vi ser, at valget af Heka udstyr videreføres fra en generation til den næste. Det kan lade sig gøre, fordi vi løbende opdaterer din behandlingsenhed og har mulighed for at introducere nyt tilbehør og nye instrumenter.
Dette sikrer dig de nyeste trends, de bedste funktioner og den højeste standard samt en opdateret tandlægestol i mange år. Vores produkter er netop kendetegnet ved en lang levetid, hvilket i øvrigt styrker vores fælles arbejde med at mindske miljøbelastningen.
Vi elsker vores arbejde og går hele vejen for at give dig det perfekte produkt
Vi har kælet for hver en detalje i Heka S+, fordi vi ved, at du skal have glæde af den i mange år.
Tag for eksempel instrumentbordet og toppen på konsollen, der er CNC-bearbejdede af et helt stykke aluminium og monteret med en glasplade. Derved har vi opnået den mest hygiejniske overflade, der findes og samtidig integreret display og taster. Det er dyrere og mere besværligt, men vi vurderer, at det er helt nødvendigt for den samlede oplevelse.
Alt er, hvor det skal være – og det hele giver mening
Heka S+ leveres med en række programmerbare individuelt tilpassede indstillinger, som understøtter dine mangeartede behandlinger og processer igennem arbejdsdagen, så de gennemføres enkelt og med minimal belastning af dig og dit team.
Behandlings-flowet er intakt under hele behandlingen, og du kan nemt skifte til den indstilling, du ønsker via fodkontrollen uden at flytte fokus fra behandlingen og patientens mund.
Nogle vælger at sætte behandlingsenheden og patientstolen sammen som en låst enhed. Ulempen er dog, at du dermed ikke frit kan indrette dit klinikrum og placere behandlingsenheden og patientstolen individuelt i forhold til hinanden.
På Heka S+ er behandlingsenhed og patientstol ikke låst sammen. Du får den fulde frihed, som giver dig mulighed for at skabe netop det arbejdsrum, der opfylder dine behov – uden at du skal gå på kompromis. I de daglige behandlinger er vi sikre på, at du og dit team vil værdsætte den frihed Heka S+ giver med 180 graders arbejdsrum omkring patienten.
I designet af dit klinikrum er det nemt at placere Heka S+, så patienten kan gå direkte hen og sætte sig uden først at skulle rundt om tandlægestolen. En lille detalje med stor betydning.
Heka S+ – udviklet til dine behov
Design og produktion af tandlægestole er vores DNA. Vi er specialister i tandlægeunitter og hele vores fokus ligger her – det er vi stolte af. Vi er ydmyge overfor den vigtige funktion, vores udstyr har i din klinik hver dag.
Vi har fokus på at skabe tryghed og komfort for både dig, dit team og dine patienter. Dette afspejler sig i vores design, hvor det kliniske aspekt nedtones, og vi skaber et stilrent møbel. Det ses i designlinjerne og glasoverfladerne med integreret display på Heka S+.
Enhver Heka behandlingsenhed fremstilles individuelt, så den passer til dig og dit teams unikke præferencer og behov. Det giver dig optimale muligheder for et enkelt og ergonomisk arbejde, hvor Heka S+ hjælper dig igennem behandlingerne – både automatisk og individuelt.
Heka S+ fylder mindre end gennemsnittet, hvilket giver dig flere valgmuligheder og mere frihed til at designe din klinik optimalt – og samtidig have flere behandlingsenheder på færre kvadratmeter til gavn for din forretning.