Stilrent design og kompromisløs funktionalitet

Elegant design
UnicLine S adskiller sig ved sin unikke konstruktion og sit svævende design, der skaber en let og åben arbejdsplads. Instrumentbordet er ophængt fra loftet og efterlader gulvet frit, hvilket ikke kun giver bedre bevægelsesfrihed og hygiejne – men også understøtter et optimalt workflow uden unødige forhindringer.
Det intuitive touchpanel, indbygget direkte i glasfladen, giver adgang til alle funktioner med præcision og overblik – og kan tilpasses dine arbejdsvaner og præferencer.

Ergonomi og effektivitet
Hver detalje i UnicLine S er tænkt med behandlerens og assistentens arbejdsstillinger i fokus. Instrumenter og betjening er placeret naturligt, og det svævende design gør det nemt at arbejde fra flere vinkler – uden at gå på kompromis med ergonomien. Resultatet er et smidigt og effektivt behandlingsflow, der minimerer belastning og fremmer arbejdsglæden.

Patientoplevelse
UnicLine S er skabt til at give patienten en tryg og behagelig oplevelse – fra første øjeblik. Det svævende design og den åbne opbygning skaber en visuel ro, som virker mindre klinisk og mere imødekommende. Den komfortable stol og lydløse bevægelser bidrager til en afslappet atmosfære, som især nervøse patienter sætter pris på.

Hygiejne
UnicLine S er designet med høj hygiejnestandard i fokus – uden at gå på kompromis med æstetikken. De glatte, ubrudte overflader og det svævende design gør rengøringen både nem og hurtig, samtidig med at risikoen for ophobning af støv og bakterier minimeres.

Kvalitet
UnicLine S er udviklet og produceret i Danmark med stor omtanke for kvalitet og holdbarhed. Materialevalg, overflader og funktioner er nøje afstemt for at sikre lang levetid, let vedligeholdelse og maksimal funktionalitet i en krævende klinikhverdag.

Trådløs fodkontrol
Med en trådløs fodkontrol får du fuld kontrol over uniten, uden at være bundet af ledninger. Du kan nemt flytte kontrolen, så den passer til din arbejdsposition, og skabe et mere ryddeligt og sikkert arbejdsmiljø. Den præcise respons og lange batteritid sikrer en driftssikker løsning i en travl hverdag.
Læs mere på:UnicLine S